NB
3.



etiket på bindets forside









Novb: 1847.











Hvilken uhyre
Strenghed! Moses, den tro Moses, det udvalgte Redskab, blot fordi
han een eneste Gang, og i et saa vanskeligt Øieblik tvivlede,
altsaa end ikke lod være at gjøre Guds Villie, men tvivlende
slog Klippen, altsaa i Forhold til et Mirakel, hvor det at tvivle
om Klippena skal
give Vand····, ligger menneskeligt nærmest: til Straf kommer han ikke ind i det forjættede Land.










Gud havde Intetintet
mod, at hiin jødiske Konge havde alle disse Skatte; men at
han viste dem til Gesandterne – at han broutede af dem, og altsaa
tog dem forfængeligt.
















Derom er ingen
Tvivl, at vor Tid, at overhovedet Protestantismen kunde behøve
Klosteret igjen, ell.eller at det var til. »Klosteret« er et
væsentligt dialektisk Moment i det Christelige, derfor maa vi ogsaa have
det ude som et Søemærke, for at see hvor vi er – selv om
jeg just ikke selv vilde gaae i det. Men dersom der virkelig i
enhver Generation er sand Χstd.Christendom saa maa der ogsaa være
Individer, som have denne Trang. Hvad vilde Luther tænke, naarom
han nu skulde see sig om. At der altsaa i vor Tid er slet Ingen
Flere af de Mennesker, hvem det Religieuse har overvældet –
at vi Alle ere blevne saa stærke – ell.eller saa svage i Religieusitet!
At de faae Analogier til saadanne MskerMennesker nuomstunder henvises
til Daarekisten. Hvad vilde Luther tænke, at den Stand, der
alene afgjørende (si placet) repræsenterer det Christelige:
Præsterne, ere i den  Grad verdsliggjorte i Statens Tjeneste
(for ikke at tale om deres Indre) at de have mere næsten med
at tælle Faar og Sviin, og a la Augustus med at tælle MskerMennesker,
med at agte paa Skindødes Opvækkelse – end med at rive ΧsthedenChristenheden
ud af dens Skindød, ell.eller hvad der er værrevære af dens Skin
Liv. Thi Skin-Død er ikke saa farlig, just fordi den synes
endog Dødens Fare; men Skin-Liv er det Farligste af Alt – er
uden Fare tilsyneladende.










.... Den Klogskab
er ikke mange sure Sild værd; thi det er ikke den Klogskab,
hvorved det Gode fremmes og det Sande, men den Klogskab, hvorved
han holder sig uden for alle Ubehageligheder og Afgjørelser.
Vil han roses for den Klogskab – saa gratulerer jeg hans Fjender
















.... »Det er
hans egen Skyld« Ja, det har han tilfælles med alle dem, som
leed for enen Overbeviisning, det var deres egen Skyld.












poetice.

Individualitets-Replik:



»Som det fangne Dyr en Gang hver Dag gaaer Buret
rundt for Motions Skyld, eller maaler LænkensK Længde: saaledes
maaler jeg ogsaa hver Dag Lænkens Længde ved at gaae til
Tanken om Døden – for Motions Skyld og for at holde ud at leve.«
















Man skulde
have indseet at netop min megen Gaaen paa Gaden successivt kunde
være blevet et brugbart Middel mod Anonymitet. Det er yderst
fatalt og fordærveligt, at just Banditerne og de Fornemme enes
i Eet at leve skjult. Den feige Usling, der anonymt sidder og
smører, og som personligt ikke har Courage til at lade sig
see, han nyder tillige den Fordeel – at det jo er fornemt ikke
at være seet. – O, men Tusinder og Tusinder og Tusinder dømme
og dømme – og gud veed, hvor Den findes, som virkelig har tænkt
Noget over Tilværelsen, ikke over hvilket Levebrød han helst
skulde tage, ell.eller hvilken Pige han helst skulde tage o: s: v:og saa videre
bestandigt inden for dette blot Efterabende at gjøre som de
Andre, men tænkt over Tilværelsen. – At være Noget, naar
man saa hele Dagen skal leve paa Gaden: det er en Kunst. At være
Noget – naar man aldrig sees, er saare let. 










Det er ganske
rigtigt, at hvad Pøbelagtighedens Blade sige er Ingenting,
og er at ansee for Ingenting. Men hvad deroverdero· glemmes er noget
ganske Andet. Dersom det nemlig lykkes Bladet ved idelig og idelig
at smøretale om det samme MskMenneske og ved Udbredelsen af Bladet
at faae ham saaledes udpeget, at Pøbelen kan tage Kjende paa
ham: saa er igjen summa summarum af al anden Mishandling og Forurettelse
Intet mod dette.










Det er godt
nok at prædike om at Verden er god og rar – og saa selv leve
under en Osteklokke saa fjerntfjernfjernt fra MskeneMenneskene, fra enhver Berøring
med – den gode Verden, og leve saaledes af Forsigtighed og Klogskab
fordi man nok veed, hvad det kunde føre til at komme i Berøring
med – den gode Verden.
















Lev saaledes,
at hvis Dit Liv fremstilledes paa SkuepladsenSkues ville Tilskuerne
græde af Begeistring – lev saaledes i Virkeligheden: saa vil
Du, i Forhold til hvor høit Du nu naaer i at udtrykke Idealet,
blive forhaanet, udleet, bespyttet, henrettet. Det er let at forstaae,
det er mskligmenneskelig Nødværge mod Idealets Anstrengelse.










Det er mærkeligt
nok, med det, der fortælles om Storken, at den naar Vandet
er saa lavt, at den ikke kan drikke, kaster Steen i, til det bliver
dybt nok. Det har jeg læst hos et Par Forfattere i Oldtiden,
saa hos Montaigne, nu sidst hos Steffens i hans Religionsphilosophie.


















Glæde over
Tilværelsen




Hiin gl.gamle Cancelliraad, der hver Aften naar Kl:Klokken
var 10, stod i sit Vindue og talte med Vægteren og sagde: naa,
er Kl.Klokken 10, ja saa vil jeg gaae i Seng, skulde der komme Nogen
og spørge om mig, vil Du saa ikke bede ham at lægge min
Maas.










.... i disse
Tider, hvor man reent har glemt, hvad Lydighed er, især mod
Gud, hvor Præsterne ypperligt vide at bunde og grunde i Guds
Væsen, og i Gyldigheden af MsketsMenneskets Forhold til Gud (men
ikke at prædike), naar de sige, at det at »bede« er af 3 Grunde
gavnligt. Sandelig er det at bede ikke mere værd, saa er det
ikke værd at bede. – 










d. 20 Novb.






Deri ligger egl.egentlig hele den moderne Tids Grundforvirring
(som forgrener sig i Logik, Metaphysik, Dogmatik, og hele Tidens
Levemaade) ell.eller Forvirringen ligger i Grunden deri: at man harfra
borttaget Qvalitetens svælgende Dyb fra Forskjellen mell.mellem
Gud og Msk.Menneske Deraf i Dogmatiken (fra Logik og Metaphysik)
en Gudsbespottelsens Dybsind som Hedenskabet ikke kjendte (thi
det vidste hvad Gudsbespottelse er, men just dette er glemt i
vor Tid i det Theocentriske) og i Ethiken hiin frække Sorgløshed,
ell.eller rettere, at der slet ingen Ethik er. ForvirringenDetDet er skee
er skeet paa mange Maader og er i mange Mønstre, men hovedsageligen
dog saaledes. Som Mængden imponerer Konger, som Publikum imponerer
 Conferentsraader og Forfattere: saaledes vil tilsidst Generationen
imponere Gud, nødsage ham til at give Kjøb, blive sig selv
vigtig ligeoverfor ham, frækt trodse paa at være
Mange o:s:v:og saa videreMange.
Det er saaledes ikke egl.egentlig Tvivl i vor Tid og i den moderne
Tid, men det er OpsætssighedOpsætsighed. Forgjeves vil man bringe det
Religieuse frem, man kan ikke komme til at anbringe dets Maskinerie,
thi Jordbunden er Mose ell.eller Hængesæk. »Vi bliver skuskulle alle
sammen nok salige o: s: v:og saa videre« er omtrent Omqvædet. Naar saa
er, hvad vil saa Alt Dette med Religionens Trøst sige!
See ved denne Grændse, hvor saavel Smuglernes
som Oprørernes Trafik foregaaer har jeg, om man  saa vil faaet
min Plads som en ringe Betjent, der paa enhver Maade, ved List
ved Magt (Aandens nemlig) maa confiskere alle Sandsebedrag, og
opbringe hine formastelige Indbildninger grundede i en Nærgaaenhed
mod Gud, som hverken Hedenskab ell.eller Jødedom har kjendt Mage
til, da det er et uhyre Falsum, en Forfalskning af Læren om
Gud-Mennesket. – Til Løn for min Arbeiden maa jeg naturligviis
være forberedt paa, at lide alt Muligt af MskeneMenneskene, hvem
det for det første ingenlunde kan være behageligt at rives
ud af alle disse høittravende Indbildninger, hvori endnu bestandigt
Sophister i Mængde bestyrke den.
Selv har jeg, saa dybt som vanskeligt Nogen kommer
til at lære  det af mig ell.eller ved mig, maatte lære ydmyget
og tilintetgjort og sønderknuset, at et Msk.MenneskeI er Intet for
Gud. Det er dette jeg skal lære fra mig, ikke directe, men
indirecte. For at kunne det, holdes jeg bestandig selv i Underviisningen
ved Gud, der, naar fornødent gjøres, strax lader mig begynde
forfra paa at forstaae, hvad jeg, hvad et Msk.Menneske er for ham.
Min Opgavei er i Sandhedens Tjeneste, dens Form
væsentlig: Lydighed. Noget Nyt skal der ikke bringes, men overalt
skal Springfjedrene sættes saaledes istand igjen, at det Gamle,
aldeles det Gamle skal være som nyt igjen. SaalængeSaaledes jeg
lever, vil  jeg, mskligmenneskelig talt, kun have Møie og høste
Utak – men min Stræben vil staae efter min Død trods Nogens.
Saalænge jeg lever kan jeg ikke blive anerkjendt, thi kun Faae
kunne forstaae mig, og begyndte manp paa, at ville anerkjende mig,
saa maatte jeg af al Livsens Kraft ved nye Mystificationer, faae
dette forhindret.
Den eneste Mand i min Samtid jeg har været
opmærksom paa er Mynster. Men Mynster bryder sig blot om at
sidde og regjere, i den Mening, at det er Sandheden, Sandheden
bryder han sig ikke meget om, selv om den leed lige for hans Øine.
Han kan kun forstaae, at Sandheden maa og skal regjere, at den
just maa og skal lide gaaer over hans Forstand.
















Saaledes forholder
dog egl.egentlig, efter Mynsters Begreb, Χstd.Christendommen sig til det
naturlige Msk.Menneske som Beridderens Kunst til Hesten, hvor det just gjælder ikke at
tage NaturenΧstd.Christendommen bort, men at forædle den. Det er Χstd.Christendom er
Dannelse; det at være ΧstenChristen omtrent hvad et naturligt Msk.Menneske
i sit lykkeligste Øieblik kunde ønske sig at være som
det Høieste, den ligelige, harmoniske Fuldendthed i sig selv
og i sit Selv gjennemarbeidede Virtuositet. Men naar man taler
saaledes, er man da ikke som 100,000 Mile borte fra denne Tale
om Forløseren som maatte lide i Verden og som fordrer Kjødets
Korsfæstelse, al denne Qval, som Salighedens Veer, fordi der
nu engang er en uendelig, en qvalitativ Forskjel mell.mellem Gud og
MskMenneske, og Χstd.Christendommens Rædsel er hvad dens Salighed er:
at Gud vil være Læreren og Discipelen ligne ham. Skal Gud
være Læreren saa maa Underviisningen begynde med at sprænge  den Lærende (MsketMennesket). Anderledes kan det ikke være paa
Grund af Qvaliteten. Det nytter kun lidet at tale om at Gud er
Læreren, og saa at ville lade Underviisningen reent mskligmenneskelig
blot være en Forædling.
Paa mange Maader er Mynster selv Opfinder af denne
Forvexling af ΧstdChristendom og Dannelse. Men i en anden Forstand
har han gjort overordl.overordentlig Gavn, og har dog vist dybe Indtryk
fra sin tidligere Tid. Skal det ikke komme til Slag mell.mellem Χstd.Christendommen
og Verden, skal der ikke bæres Krigens Insignier, skal det
saadan være Fred, saa er det sandeligen et Stort at der er
en saadan Skikkelse som M. Han har løst en saare vanskelig
Opgave. Vil man begynde Disputen saaledes, at man vil drage selve
Begrebet »Stats-Kirke under Discussion, saa er Ms Stilling
mislig – indrømmer man Statskirkens Begreb saa er M. Mesteren.
Og det maa dog altid erindres, at det er en  himmelraabende Uret,
i at bedømme en Mand saadan udenvidere at ville
slaae en Streg over de Forudsætninger, indenfor hvilke en Mand
just er at bedømme.
Ære være Biskop M. Der er dog Ingen
jeg har beundret, ingen Levende uden Biskop M., og det er
mig en Glæde altid at mindes min Fader. Han staaer saaledes
stillet, at jeg meget godt seer Mislighederne, klarere end Nogen
der har angrebet ham. Men hvad jeg har at sige er af den Art,
at det ypperligt lader sig sige, hanham ganske uberørt – dersom
han blot ikke selv griber feil. Der er en Tvetydighed i hans
Existents, som ikke kan undgaaes fordi »Statskirke« er en Tvetydighed.
Men nu lader det sig ypperligt gjøre, at underskyde  ham
hele Opvækkelsens Moment indenfor det Bestaaende, – og saa staaer
han end een Gang høit stillet. Griber han feil, saa han istedenfor
med Eminentsens Ophøiethed at sidde ganske rolig og holde Scepteret,
og lade en Second-Lieutenant afgjøre Sagen, griber han feil,
og troer, at han skal levere Slag, saa kan Ingen indestaae ham
for Følgerne. Mit Corps er just den Undsætning han behøver.
Seer han feil, saa har han ikke blot tabt mit Auxiliair Chor,
det var det Mindste, men han har tabt sin egen Stilling.




a

som den tilredne Hest til den ikke-tilredne











»Myndighed«
er hverken det at være Konge, ell.eller det at være Keiser,
General, at have Vaabenmagt, at være Biskop, ell.eller det at være
PolitibetjentPolibetjent; men er det i en fast og selvbevidst Beslutning
at ville offre Alt, sit Liv for sin Sag; at tale en Sag saaledes,
at man er enig med sig selv om Intet at behøve Intet at frygte.
Denne Uendelighedens Hensynsløshed er Myndighed. Den sande
Myndighed er naar denne Sag er Sandheden. Derfor var just Pharisæernes
Tale uden Myndighed, uagtet de jo dog vare de autoriserede Lærere,
fordi deres Tale som deres Liv var i 17 Hensyns endelige Vold.




a

det vil sige det er Begrebet Myndighed
i Immanentsen, ikke det paradoxe Begreb: Myndighed.



b

den Myndige henvender sig derfor
altid til Samvittigheden, ikke til Forstanden, Skarpsindigheden,
Dybsindigheden, til MsketMennesket, ikke til Professoren.











I Danmark,
Levebrødets forjættede Land, dreier Alt sig om Levebrød.
Ikke blot at alle eftertragte det, og berolige sig derved, nei,
naar En vil uegennyttigt arbeide for en Idee men uden Levebrødpaginering overspringer s. 19-20  saa taber han al Agtelse hos disse Folk paa Berget – thi det at
eftertragte, at faae, at dovne i et Levebrød det er det Sædelige
– det Andet det Usædelige.










Det Tiden behøver
er ikke et Genie – den har saa vist faaet og haft Genier nok,nok.
men en Martyr, En, der for at lære Msk.Menneskene at lyde selv
blev lydig indtil Døden, En, hvem MskeneMenneskene sloge ihjel og
see just derved tabte; thi netop ved at slaae ham ihjel, ved saaledes
at seire, bleve de bange for dem selv. Det er Opvækkelsen som
Tiden behøver.
















Journalen NB3, s. [22] (NB3:20)Skal der gjøres
Noget for Χstd.sChristendommens Opvækkelse her i Danmark, saa maa
først og fremmest det Onde naae sin Høide og saa bort, det
Onde, som altid er og vil blive DanmarksDanmas Grundskade: Smaalighed,
MskMenneske-Frygt i Forhold til Ligemænd, Generethed, Bysnak,
Bagtalelsea. Thi Χstd.sChristendommens Forfald har
hverken sin Grund i en moderne Philosophie ell.eller i Jernbaner
o: s: v:og saa videre nei Grunden ligger dybere i almdl.almindelig Demoralisation, hvoraf
alt dette kun er Udtrykket.
See derfor var det saa rigtigt af mig, Gud være
lovet at jeg gjorde det, pludselig at tage Sigtet paa
»Corsaren«b,
thi aldrig har Danmarks Arve-Onde haft saa glimrende Vilkaar
som da en trællesindet Jøde
øvede(·
Hersker-Magt med Trællesind.
Fornuftens Gudinde i Frankrig var et offentlig Fruentimmer (hvor
dybt epigrammatisk) Trælle-Herskeren var en Jøde-Dreng (hvor
dybt epigramatisk).
Det var efter redelig
Overlægc en
»god Gjerning af mig« det tør
jeg paastaae
indtil mit sidste Øieblik, velmeent netop mod alle de saa lumpent
Forfulgte, og rask besluttet i Betragtning af, at jeg som personlig
forbrød saa meget, maatte udsætte mig for meget. Til Løn
væltede alt over mig, især alle de Daarer, som skulde takket
mig ydmygst, at jeg vilde gjøre Noget for at betrygge deres
personlige Sikkerhed. Ogsaa dette er i sin Orden: saaledes skal
just christelig Selvfornegtelse lønnes.
Hvilken Lykke, at jeg har gjort det, hvor det
beroliger mig. Nu vil det hell.heller ikke vare længe, maaskee neppe
et Aar,  førend just dette Skridt vil vise sig som min Legitimation
– trods Nogen. Hvo skal forkynde ΧstdChristendom? En Forhaanet, men
vel at mærke En som kunde have haft Magten, just deri stikker
Braadden.
Det der egl.egentlig har gjort, at Folk havde saa
travlt med at ansee mig for gal, var, at jeg slet ikke var forstaaet.
Man saae i mig en Mand, der aspirerede til at blive et høistæret
dannet Publikums Yndling, faae Hurraer, blive Tidens »Genie«
paa Stads. Man tog feil, man saae ikke i den første Linie jeg har skrevet,
at jeg var en Bods-Prædikant.d
Havde jeg været
det, man ansaae mig for,  nu ja, saa var det afsindigt. Men man
tog feil. Og havde enjeg Bodsprædikant
i almdl.almindelig Stiil gjort hvad jeg gjorde, saa havde det været forkeert, thi saa var
Tiden sluppet fra at blive indirecte dømt, fra at blive aabenbar
i al sin Usselhed og Selvmodsigelse – dertil hjalp mit Incognito.



a
Mangel paa Frimodighed til at vedstaae en Overbeviisning,
ell.eller til at turde have en høiere Bekymring end den om Levebrød,
og den »andre Mænder« har.


b
(ligesom det jo ogsaa
var et Ord af mig,
dialektisk···
henkastet og misforstaaeta,
der bestemte Goldschmidt til i sin Tid, at tage et nyt Sigte,
at angribe Alle;Alle) medens jeg i en
anden Forstand gjorde Alt for at frelse G: ud af det hele Skidt, men bestandigt
dialektisk for at give ham Leilighed til at blive aabenbar.)


a
Yttringen var, at det var Nonsens at være
ironisk og tillige Partigænger, som blot angreb Regjeringen,
Ironie maa tage Alle – hvor jeg netop viste ham, hvor feig han
var mod Publikum. En saadan Total-Ironie lod sig saa vel tænke
netop som eiendommelig for det Moderne. Men den der skulde løse
denne Opgave maatte 1) først have stort personligt Mod, 2)
uhyre Godmodighed 3) En Reenhed i Villie og Charakteer som var
heroisk: Jeg turde ikke paatage mig denne uhyre Opgave og dette
uhyre Ansvar.


c
mskligmenneskelig
talt


d
Det lod sig da heller ikke saaledes see, ei
hell.heller var det den Gang saaledes min Tanke, men min Tanke var
det at blive Præst. Da jeg begyndte at skrive Enten – Eller,
da havde jeg faaetf· ved et ulykkeligt Forhold til et andet Msk.Menneske mit Livs Grund-Skade og Qval endnu een Gang rippet op og potenseret,
og derved forstaaet, at min Existents mskligmenneskelig talt var sat
paa Grund for hele mit Liv. Saaledes blev jeg Forfatter.











Skal man leve
sammen med Daarer, maa man være forberedt paa at blive forhaanet
– hvis man da ikke vil bedrage dem, thi saa gjøre de En til
Konge og tilbede En.










... Og derfor
vil just engang ikke blot mine Skrifter, men netop mit Liv, hele
Maskineriets intrigante Hemmelighed  blive studeret
og studeret. Jeg tør ogsaa indestaae for, at der neppe er nogen Diplomat
der har saa god Overskuelse over en Tid, medens han derhos staaer
nede paa Gaden, og seer hver Enkelthed, som jeg. Hvorledes Gud
er min Hjælper, glemmer jeg aldrig, og derfor er det jo ogsaa
mit sidste Ønske, at Alt maatte tjene til hans Ære!










... Det er
dog sandt: det er saligt at lide Forhaanelse for en god Sag;
man kan ikke blot holde det ud, men det er saligt!
















Det er dog
Frugten af Velvære og gode Dage og Livs-Nydelse paa enhver
Maade, at Mynster tilsidst troer at alt dreier sig om et Levebrød,
og mener bedst derved at beherske Mskene.Menneskene »Hvad vil Mag.MagisterKierkegaard«.
»Nu ja, det er virkeligen en ualmdl.ualmindelig flink Candidat; skjøndt
han ikke er saa gl.gammel og hans Ancienitet ikke stor, saa kunde
man dog nok give ham et stortlille Levebrød, i en behagelig Egn.«
Pro dii immortales.
Men Mynster holder ud, det maa man sige. Skal
Livet sammenlignes med et Bal, saa er Mynster ikke af dem der
tager tidligt hjem fra Ballet. Endnu i sit 72d Aar er han med,
og venter paa den sidste Rundenom.
















Graa-Veier
er der noget meget mere Forbarmende i end i Solskin, det er som
en Udvikling af det Thema, at selv det Ubetydelige, ja det Forspildte

kan der blive Noget af. Og Graa-Veier viser sig skjønnere jo
længere man seer derpaa.










Det er nu godt
nok med den Tale, at hvis man selv var Den, der var bleven helbredet
ved et Mirakel, ell.eller fra en anden Side: at dette hænder rigtignok
ikke os, men vi maa dog trøste os ved det Mindre. Men sæt
nu, det var, som det jo var i hiin Tid for 1800 Aar siden, at
det at blive saaledes helbredet betydede tillige at blive udstødt
af Synagogen (cfr.conferjævnfør Joh IX, den Blindfødte). O, det gaaer dog
ikke saa let, som i en gesvind Præsts Snaksomhed i Taaget.
Man kan nu eengang ikke have verdslig Fordeel af ΧstusChristus. Var
der ikke Mangen, der hell.hellere vilde vedblive at være  blind end
at faae sit Syn paa det Vilkaar!










Der kan ikke
let tænkes noget Taabeligere end den Sludder om at en heel
Tid er reformatorisk. Det er igjen en Yttring af denne væmmelige
Leflen med Alt, at man vil være Alt men bestandigt uden Fare
og Anstrengelse. Thi deri ligger just Faren men ogsaa Epigrammet
og Opvækkelsen: at Reformatoreren staaer ene i den hele Verden
- men tillige udtrykker, at Gud formaaer dog mere end alle IndividerG
og General-Forsamlinger. Og naar det saa kom til
Stykket, at dette Opløb af Reformatorer blev taget Enkelt,
og bragt blot i en lille Smule: der har vistnok aldrig levet en
feigere Slægt end denne væmmeligt slikvurne, som nu bryster
sig af at være d.det 19d Aarh.Aarhundrede

















Af et Forord.




... Hiin Enkelte, som jeg med Glæde og Taknemlighed
kalder min Læser, der oprigtigt og med Alvor følger min
Stræben, vil jeg bede ikke at tabe Lysten eller Taalmodigheden,
fordi der arbeides saa stærkt. Jeg har ikke bedet før; men
har han troligt holdt saa længe ud med mig, saa vil jeg ogsaa
gjerne engang bede ham, at holde ud fremdeles.
– Om Daarskab eller Misundelse skulde ville gjøre Kiøbenhavn
til en Kjøbstad, og det til en Forbrydelse i Kiøbstaden
Kiøbenhavn at være mere end almdl.almindelig begavet, eller ualmindelig
flittig: nu vel, jeg beder kun Gud, at han vil give mig Styrke
og Velsignelse til at kunne begaae denne Forbrydelse, og takker
ham for, at det hidtil er forrundt mig. Der er som bekjendt, ingen
Magt saa herskesyg som Dumhed – naturligt, den er jo ogsaa, i
Sandhedens Forstand, kun meget  maadeligt sit Herredømme
sikkret. Og der er dog ingen Magt saa væmmelig grusom ell.eller i at være
grusom saa væmmelig som Pøbelagtighed, og det forstaaer
sig den har jeg rigtignok stødt for Hovedet eller slaaet for
Panden – just for at gjøre Mit til at omfrede den gode Aand
i Danmark, at denne igjen kan frede om begunstige og opmuntre
sineenhver ægte Børn, istedenfor at offre disse i en Afgudsdyrkelse
til en udansk Aands Tjeneste.














Af den Tale om Høihedens
Bekymring



(i Hedningenes Bekymringer)



... Det var derfor ogsaa Tilfældet til andre,
naturligviis mere fordærvede og forfinede Tider, da Tiltroen
mellem Menneske og Menneske ikke var saa stor som i disse oprigtige
og redelige Tider, da man ikke var saa troskyldig, som i disse
troskyldige Tider, det var Tilfældet, at man havde lidt barnagtig
Mistro til disse mskligemenneskelige Forsikkringer om i sit Inderste
o: s: v:og saa videre. Man gjorde da for en Forsigtigheds SkyldSkjyld (thi man betragtede
det ingenlunde som det Høieste ell.eller det Afgjørende, snarere
som en Øvelse for Begyndere) lidt Alvor deraf, man bortgav
virkelig (hvad ΧstusChristus raader den rige Yngling) sin Rigdom og
blev bogstaveligen fattig, man opgav virkeligen den verdslige
Ære og Anseelse og blev bogstaveligen forhaanet, bespottet
maaskee efter Skriften (Luc 18, 32) bespyttet; man nedlagde virkeligen
den jordiske Høihed og blev bogstaveligen et ringe MskMenneske
– udleet af de kloge Christne, at man var gal nok til at lade
sig mærke med Noget, taabelig nok til at lade sig forstaae
med, at man forstod den hellige Skrift, og hvorom Talen var ligefrem
efter Ordene, istedenfor som de kloge og oplyste ΧstneChristne aandrigt
at lade som Ingenting, at leve hedensk lysteligt trods nogen Hedning,
at besidde eller eftertragte de jordiske Goder trods nogen Hedning,
og saa tillige være Christen, maaskee endog christelig Præst
og altsaa endog tjene Penge ved denne fordeelagtige Omsætning.
Det var til andre, naturligviis fordærvede i allehaande Usandhed
og List og Underfundighed mere indviede Tider, hvor selvfølgeligt
Tilliden mell.mellem Mand og Mand var tabt, og Mistroen stor til disse
menneskelige Forsikkringer om i sit Inderste o: s: v:og saa videre det var
Tilfældet, at naar en Mand ell.eller Qvinde forsikkrede, at der
kun var Een, som var den Elskede, at man kun elsker een Gang,
det var Tilfældet, at man fordrede, naturligviis i Betragtning
af Tidernes Fordærvethed, at det udvortes Liv ogsaa udtrykte
det. Men i vore eenfoldige, redelige, oprigtige troskyldige Tider,
hvor, ligesom Eiendomssikkerheden er bleven saa stor, at det hverken
gjør fra ell.eller til, om man lukker sin Dør, saaledes ogsaa
Tiltroen mellem Mand og Mand er bleven den størst mulige –
naar der En forsikkrer det, om end hans udvortes Liv udtrykker
det Modsatte, man troer ham alligevel, den gjensidige Tiltroe
er saa stor, at Forsikkringen egl.egentlig gjør hverken fra eller
til. Vi troe alle hinanden, at vi i det Inderste o: s: v:og saa videre; vi
have næsten vor Morskab af – dog nei, bort med Spøg naar
Talen er om Tidens Alvor – vi sætte aandeligt en Ære i,
at vort udvortes Liv udtrykker det Modsatte, thi vi veed med os
selv og med hinanden indbyrdes, at vi i det Inderste o: s: v:og saa videre;
vi smile aandeligt adaf hiin Usikkerhed og Mistillid til sig selv,
der maatte tage Udvortesheden til Hjælp, thi vi ere sikkre
nok paa os selv, at vi i vort Inderste o: s: v:og saa videre Nu, i ethvert
Tilfælde er det ganske beqvemtg, saa ethvert Huus maa sørge
for at have en saadan Beqvemmelighed. 










... Du taler
om at ville søge Trøst hos ΧstumChristum, nu vel men tag Dig dog derfor i agt, at her ikke er noget Egoistisk.
Du skal jo ligne ΧstumChristum. Nu vel, saa forsøg det, just naar
Du selv lider meest, saa blot at tænke paa at trøste Andre;
thi det gjorde han. Opgaven er altsaa ikke at søge Trøst
– men at være til Trøst. At søge Selskab med Spedalske,
Foragtede, Syndere og Toldere.










Hav egregieEre
til theologisk Attestats, vær ovenikjøbet den flinkeste
blandt alle Egregiister,Eregiister. staae paa Høiden af Tidens Dannelse
– og læs saa engang eet af hine gl.gamle theologiske Skrifter
af en ordl.ordentlig Sjælesørger – og lær saa at væmmes
ved al Din Viden, qua theol.theologisk Viden – lær at væmmes ved
dette gudelige Pølsesnak om Søndagen, dette Afhandlings-Piat,
som Intet beviser uden dette  Ene, at det er Hønsetyv han
der staaer og ramser det op, især naar han dertil sveder og
aftørrer Taarer.















NB.
Nota Bene







Summa summarum af den OrthodoxieT
(der dog ikke blot mener sig at være Orthodoxien men ovenikjøbet
bliver sig selv vigtig ved at værge Χstd.Christendommen mod Spekulation, mod Feuerbach,
mod Gjendøbere o: s: v:og saa videre) er dog dette: Χstd.Christendommen er det Høieste og det
Dybeste, det Eneste, som kan kaste den sande Glands over dette Liv (dette
er af Vigtighed for Blikkenslagere), uden den er Glæderne dog tomme, og Sorgerne tage Magten fra En; Enhver Dybere
han holder sig derfor til Χstd.Christendommen – Godt, naar saa er,
er det intet Under, at Χstd.Christendommen med Held har kunnet lade
sig introducere  i de fornemme og dannede Kredse,
naar den selv er saa fornem.
Men hvor i al Verden er i hele denne Orthodoxiens
Ramse Plads for dette ΧstligeChristelige, det Afgjørende, det om at
Evighedens AlvorAlvor, venter bag ved, Dommen, at Du skal antage ΧstdChristendommen,
at Χstd.Christendommen slet ikke saaledes forudsætter Trang ligefrem
forstaaet hos det naturlige MskMenneske (hverken det dybe ell.eller det
eenfoldige) til ΧstendChristendommen, og derfor mener, at den selv maa
befale hvert Msk.Menneske at blive Christen, thi ell.ellers blev han det
aldrig.
Dersom der var en absolut Monark, som havde en
kløgtig Minister, der ved at vise at denne Konge var den viseste
og bedste og dybsindigste og klogeste og meest velmenende o: s:
v:og saa videre, fik alle UndersaatterUndersatter vundne for ham: hvad saa? Var saa Kongen
tjent med det, og  var saa denne tro Minister ikke, uden
maaskee selv at forstaae det, en Forræder. Hvad fordrer det Absolute?
Absolut Underkastelse ɔ:det vil sige Underkastelse som kommer fra et »Skal«.
Saasnart Overveielsen er begyndt om o: s: v:og saa videre, saa naaes aldrig
mere absolut Underkastelse. Saalidet som en Kanon, der er rund,
kan skyde en rund Kugle fiirkantet ud: lige saa lidet resulterer
absolut Underkastelse, Lydighed af en Overveielse om o: s: v:og saa videre.
Overveielsen, den første Begyndelse paa at overveie er Frafaldet,
Oprøreret.
See, her ligger Missionen i vor Tid. At forkynde
Χstd.Christendommen behøves ikke den er saamænd forkyndt nok,
men dette »Du skal« det er det, som Missionairen i Christenheden
har at forkynde. Men dette har Præster og Biskopper  ikke forstaaet,
og om de havde forstaaet det, de turde ikke gjøre det. Og det
forstaaer sig, at gaae ud i Verden med den Bevidsthed, elleller dog
med Haab om og Udsigt til at dette »Du skal« som man forkynder
skal gjøre En selv til den Herskende: nu ja det behager et
Msk.Menneske Men at gaae ud i Verden med den Bevidsthed, at idet
Du forkynder dette »Du skal«, saa slaae de Dig maaskee ihjel,
og selv om de ikke gjøre det, saa kommer Du dog aldrig til
at herske over Andre, da dette »Du skal« angaaer Dig selv: see
det smager ikke Mskene.Menneskene
Den hele moderne Tid har overalt tabt Forestillingen
om, at der er et »Skal« til, i Politik  fremfor
Alt. Ved Hjælp af Orthodoxien har Χstd.Christendommen ogsaa tabt sit »Skal«. See her
stikker Ulykken. Man behøver ikke at være en Prophet, for
at see, at det vil koste adskilligt for at faae dette Forhold
ordnet igjen, koste de redelige Missionairer lige saa meget som
det engang at indføre Χstd.Christendommen i et hedensk Land; thi
nu gjælder det at indføre den i ΧsthedenChristenheden.



Hvad er det Eiendommelige, det Specifike ved »Prædikenen«.
Det er 1) først, at den holdes af en Præst. En Præst
er hvad han er ved Ordinationen. Her er Forargelsens Mulighed.
Paradoxet. Dette er i disse Tider saa aldeles glemt,  som havde man aldrig vidst det. Alt er Sladder om Genie og Talent
og Studier og Stemme-Veltalenhed og at Præstekjolen klæder godt
o: s: v:og saa videre. 2) For det andet: Myndighed. En Præst skal bruge Myndighed,
han skal sige til Mskene:Menneskene I skulle, det skal han, om de
saa sloge ham ihjel, det skal han, om saa alle faldt fra Χstd.Christendommen,
medens Alle ville antage den hvis han sagde: jeg udbeder mig et
høistæret, dannet Publikums skaansomme Overbærelse for
disse evige Sandheder.
















Den moderne
Tids hele Forvirring og Ulykke lader sig sige med eet Ord: den
har tagetΧstd.Christendommen forfængelig. Lige saa lidet som en
Matros, der bander, tænker det Mindste ved det Guds Navn, han
nævner: saaledes tænker man ligesaa lidet ved at man er
Christen, hvad man siger man er. Præsterne præke og høres
omtrent lige saa godt som Vægterne raabe og høres – og Vægterne
forkynde jo ogsaa Χstd.Christendommen Tilsidst bliver det vel Frugten
af Reformationen, aldeles at afskaffe Præsterne og at nøies
med Vægterne.










Saaledes er
Forholdet. Den, der forkynder Christend.Christendommen (Præsten) og saa
overordl.overordentlig orthodox, mod alle Kjætterier, og paa den anden
Side ikke  uden Sveed og Taarer: han generer sig dog for at sige
om sig selv, og han har formdl.formodentlig ogsaa generet sig ved at
gjøre det: jeg har antaget Χstd.Christendommen, fordi jeg skal
det, fordi det er Gud, der befaler. Nei, han har antaget Χstd.Christendommen
fordi den er saa dybsindig, og saa høi. Aha! Vi faae nu at
see om Evigheden vil antage ham. Al denne Sludder om Dybsindighed
hvad er det andet end »for denne vanartede Slægt«, som man
da selv tilhører i intimt Slægtskab, at skamme sig ved Χstd.Christendommen,
at skamme sig ved Christus.
Man vil saa gjerne vinde MskeneMenneskene for Sandheden.
Og for at gjøre det, giver man dem en Usandhed – og vinder
rigtignok Mskene.Menneskene Hvad er det Andet end at skamme sig ved
Sandheden, skamme sig ved  at staaestaaen ene. Thi der er her intet Hovmodigt,
just fordi her ikke er Tale om det Dybe og det Dybe, som maaskee
Andre ikke kunne forstaae, men om at ville forstaae dette Fattige:
Du skal.
Men man generer sig ved at adlyde Kongen fordi
han er Konge – saa adlyder man ham, fordi han er klog.
Man generer sig ved at adlyde Gud fordi han er Gud, saa adlyder
man ham – fordi han er et meget stort Genie, maaskee næstendeels
det største, endog større end Hegel.




a

Saaledes al det om det Dybe og
Dybsindige, og det »Mageløse,«













Blosiusp.paginaside
613. 





Amor Jesu me afficit; Ejus odor me reficit;


In hunc mens mea deficit; Solus amanti sufficit.












Fredags-Talerne
kan dog ikke dediceres til Mynster. Jeg vilde det saa gjerne,
mindende min Fader. DetMen der var ogsaa ingen almdl.almindelig Dedication,
men just i det Øieblik, da jeg sætter et Slags Punktum om
ikke her saa dog i min Stræben og paa den høitideligste
Maade, da at tilegne ham det, det var, som jeg ønskede detdette,
igjen en Concentration af Veneration. Men det lader sig ikke gjøre.
Min Gang gjennem Livet er for tvivlsom m: H: t:med Hensyn til om jeg skal
nyde Ære og Anseelse ell.eller forhaanes og forfølges til at
jeg kan dedicere nogen Levende mit Arbeide; og dernæst er der
dog alt for betydelige Differentser mellem os. En saadan Dedication
kunde baade paa den ene og paa den anden Maade vikle min Sag forkeert
ind i Endelighedens Forhold.










Dersom En hver
2den Maaned vilde underrette et høistæret Publikum især
saadan under Haanden om, at nu havde Hertz  igjen en Bog under
Arbeide, som heed o: s: v:og saa videre – det vilde blive læst med Glæde.
Men vee ham, om han virkelig gjorde Alvor af at arbeide efter
den Maalestok, selv om han kunde det, selv om det var nok saa
ypperligt! Thi hvad vil man? Man vil have Noget at snakke om,
især saadan underhaanden.














1ste December 47..




Jeg har nu ordnet og anlagt igjen den Bog om Adler.
Alt er nu ved Anretningen gjort saa lyst og gjennemsigtigt som
muligt.
Bogen er ubetinget fortjenstlig. Men Ulykken er,
at der visthvis er meget Faae i vor Tid, der have saa megen Religieusitet,
at de kunne have Gavn af den. Am Ende har dog Adler med al sin
Forvirrethed meget mere Religieusitet end de Fleste. Dernæst
er Ulykken, at man saa kommer i Berøring med det forvirrede
MskMenneske, som ikke har Noget at bestille, og derfor vel vil skrive
og skrive. Men saa faaer  hele Sagen en forkeert Stilling. A.
er dog i Bogen en Nebensach, men hvor let, at Sagen faaer den
Vending: at det skulde være en Hanefægtning mell.mellem A:
og migmig, for et nysgjerrigt Publikum.
Nei, lad saa hell.hellere Adler fare. Saa bliver Bogen
smaa Afhandlinger. I denne H.Henseende er nu ogsaa alt ordnet, ved
Hjælp af at lægge tilrette til Bilag.



Indholdet vil saa blive.



1) Noget om Præmisse-Forfattere. (det er Indledningen)
den kan saa ende saaledes: som Lichtenberg i mine
Tanker lykkeligt i ethvert Tilfælde rigtigt har gjort
opmærksom paa, at der er en Art af Prosa, ensom meget udbredt
Art, som maa kaldeskl Candidat-Prosa: saaledes vilde
jeg herved indføre den terminus: Præmisse-Forfattere.



2) En Præmisse-Forfatter paa et Aabenbarings-Faktum. (Slutning af Indl.Indledningen) 



3) En Aabenbaring i Samtidighedens Situation.
Hypothesis: der antages, at en Mand nu pludselig traadte frem og beraabte sig paa en Aabenbaring, hvorledes vilde dette vise sig?



4) Bilag I. De dialektiske Forhold: det Almene,
den Enkelte, den særlige Enkelte.



5) Bilag II. om Forskjellen mell.mellem et Genie og en Apostel.



6) Mag.MagisterAdler som Satire over den hegelske Philosophie
og vor Tids Χstd.Christendom 










... Nei i Forhold
til de christelige Qvalitets-Kategorier er der for Privat-Docenter
og Licentiater eglegentlig slet Intet at gjøre.
Men vel var det maaskee meget om at gjøre, at det maatte behage
Styrelsen at sende en Betjent, der paa den høfligste Maade
af Verden kunde fjerne disse Herrer, dette Opløb fra det Hellige.
Maaskee kan jeg anskueliggjøre dette Optrin. Jeg var engang
Vidne til en meget pragtfuld Begravelse. Liget skulde begraves
paa Garnisons-Kirkegaard med militair Honeur. Et uoverskueligt
Følge, en uhyre Menneske-Masse var samlet. Processionen begyndte.
Med overordentlig Anstrengelse, skjøndt næsten bragt til
Fortvivlelse, var det hidtil lykkedes den commanderende Politie-Officiant
at holde den uhyre MskMenneske-Masse fra at trænge ind paa Kirkegaarden.
Han saae, det kneb; Alt gjaldt om at faae Porten lukket og saaledes
det svælgende Dyb befæstet, Qvalitets-Forskjellen, dette
distinguendum est inter et inter. Den første Deel af Følget,
det indbudne, var lykkeligt og vel kommet indenfor og i
en processionsprocessionens
høitidelige Optog. Men det frivillige Følges lange, lange
Række stod tilbage – og han maatte øiensynligt tabe. Hvad
gjør saa Officianten. Hurtigt deler han Betjentene i to Dele.
I Spidsen for den ene kaster han sig selv endnu engang mod den
larmende og rasende Pøbel; den anden Deel beordrer han at falde
i Ryggen paa det frivillige Følge, for ved Hjælp af Stokke-Prygl
at faae dem til at skynde sig med at komme ind paa Kirkegaarden.
Det lykkedes. Porten blev derpaa lukket, Qvaliteten befæstet.
Lad os dvæle ved Situationen. Naar man er en alvorlig Mand,
naar man ovenikjøbet har Liigkappe paa, naar man aldeles uindbuden
og uanmodet frivilligt har besluttet sig til at vise en Afdød
den sidste Ære, saa at behandles saaledes! Naar man som frivilligt
Følge har den skjønneste Udsigt til imorgen paa det Høitideligste
at blive takket  – saa idag, midlertidigt at bringes i den maaskee
af alle latterligste Situation: en Mand i Liigkappe, en frivilligt
Følgende, der nødsages til at springe i kort Gallop efter
Takten af en Politistok! Og saaledes ogsaa, naar det fra Slægt
til Slægt har sat sig fast, at det er Alvor dette Dybsindige,
denne Grunden og Grublen om hvorledes det er at forstaae med Pauli
Omvendelse og Aabenbaringer; naar Privat-Docenten, hævdet ved
Aarhundreder, med afmaalte, alvorlige, lange, gravitetiske Skridta bestiger
Cathederet for at foredrage dette Dybsindige: at saa en Betjent
skulde bruge Stokken mod denne alvorsfulde Skikkelse, at saa en
Betjent ved at bruge Stokken skulde forvandle ham og hele denne
Alvor til Fjas – for at indsætte Alvoren, Qvaliteten i sin
Ret!









a
(ja, som En der følger Liig, som Holberg siger: han gaaer
saa astadig og sædelig som En der følger Liig)











Af den Bog
om Adler 1ste Capitel en Passus som ikke blev brugt.



.... Derpaa kunde han den Extraordinaire (thi hans ubetingede Taushed indtil videre gav ham ubetinget
Raadighed) maaskee have leveret en digterisk Fremstilling, hvori
han havde skildret en Dæmon, der kjendte vor Tids Mangel paa
Religieusitæt, vor Tids Christenhed; en Dæmon, som udsendt
af Djævelen, for at vise, hvilken Christenhed det var, for
at haane den, selv blev Præst, han der ii sit Hjerte ikke blot
var Hedning men en Mephistopheles. »De Tider vare forbi, da Djævelen
streed mod Christend.Christendommen, den Gang var der nemlig virkelige Troes-Helte,
og virkelig Χstd.Christendom Nu fandt han endf ikke dette Umagen værd.
Ganske sikker paa at have seiret moredemoret han sig nu blot ved at
lade en af sine Udsendinge blive Præst, ikke
for at forføre de ΧstneChristne, behøves ikke, nei for at spotte
den ΧsthdChristenhed, som er bleven en Titulatur. Dæmonen blev da
Præst – uden Vanskeligheder (deri laae Epigrammet!)
og derpaa nedlagde han selv Embedet.« Dette var at skrue sin Extraordinaritet
om muligt end lavere ned.




a

NB.den Deel af CapCapitel 1 blev i den ny Omarbeidelse
forlagt til Bilag 1, men hell.heller ikke denne Passus der brugt.











P.L. Møller
har nu haft den Frækhed at udgive sine samtlige Bladartikler
(fra Kiøbhposten, Flyveposten, Figaro o: s: v:og saa videre) i to
Bind. Jeg har naturligviis øieblikkeligt sendt Reitzel dem
tilbage. Her er imidlertid et lille Træk, som lod sig benytte
i en Vaudeville, hvortil P.L.M. var
brugeligbrugelige.
Han har faaet offentlig
Understøttelse. Blot man skrev en Artikel derom, Titlen var
nok: P.L. Møller – offentlig Understøttelse!.
Der har vistnok aldrig nogensinde i Bladene været
saa meget Tale om En, der  har faaet offentlig Understøttelse,
som P.L.M., der ganske rigtigt for om muligt endnu længere
at drage Profit deraf, ikke reiser. Hver Øieblik har man læst
i et Blad, der vil udkomme en Bog af Hr P.L.M, som derpaa agter
at tiltræde en Kunst-Reise, hvortil han har faaet offentlig
Understøttelse. Saaledes har jeg læst bestemt 7 a 8 Gange,
og nu igjen paa Omslaget. Sagen er denne, han indseer meget godt,
at det er en Slags Anbefaling, at have offentlig Understøttelse,
og derfor omtaler han det saa tidt, han føler vel, at hans
Livs Usselhed trænger til enhver Bistand. Dette er Plattenslageriet
ganske ligesom disse lurvet-fornemme Kunstner-Tiggere, som beraabe
sig paa Hs. kongl.Hans kongelige Høihed Kronprindsen ell.eller Kongen. Det er
uforsvarligt at give et saadant Msk.Menneske som P.L.M. offentlig
 Understøttelse. Jeg siger det ikke for de lumpne 500 rdrigsdaler, han
maatte for mig gjerne faae 1000, naar de udbetaltes ham paa Ladegaarden,
men det er at compromitere Nationen, at lade et saadant Msk.Menneske
faae off.offentlig Understøttelse, og det er at fornærme Andre,
som faae den, og det er at krænke den bedre Aand i den yngre
Slægt.
Men jeg har gjort nok for det Almenes Skyld i
Forhold til P.L. Møller, og for min egen Skyld bryder jeg mig
ikke om Noget. Kun denne Form af Plattenslagerie, paa den Maade
at benytte en offentlig Understøttelse er maaskee værd at
erindre for en anden Gangs Skyld til reent digterisk Brug.














Der kunde
skrives en Bog






Vink til at belyse den moderne 
religieuse Forvirring
i
Aphorismer.



Just ved den Form (det Glimtende) belyses den maaskee bedst thi en streng Udvikling af visse Begreber,
som Tiden reent har glemt, vilde maaskee blive nærende for
Sygdommen: det Docerende. I ethvert Tilfælde vil jeg maaskee
engang selv turde gjøre det, ell.eller maaskee min Efterfølger.



Her vilde saa benyttes hvad
der findes i disse Journaler. Om »Myndighed«, om Forholdet mell.mellem
Gud og MskMenneske, om Missionen i den nuværende Christenhed o: s: v:og saa videre



















Jeg kan med
et besynderligt Frimurerie gjøre disse Ord af Digteren til
Motto om en Deel af mit Livs Lidelse




Infandum me jubes Regina renovare dolorem.











Den Pige har
gjort mig Bryderie nok. Nu er hun da – ikke død – men lykkelig
og vel gift. Det sagde jeg samme Dagfor 6 Aar siden
– og blev erklæret for den nedrigste af alle nedrige Skurke.
Besynderligt!












Om det moderne
Prædike-Foredrags Hyklerie.




Man taler ell.ellers om, at den og den Præst er
en Hykler. Sligt kommer egl.egentlig ingen Tredie vedveed.  Det her skal
tales om er noget Andet, er det iden selve den objektive Bestemmelse
af det moderne Prædikeforedrag indeholdte Hyklerie. Spørgsmaalet
er ikke om den enkelte PræstPræsten mener hvad han siger, men Sagen
er, at der ordentligviis, existentielt, er ingen Mening i det
moderne Prædikeforedrag, at det er en Umulighed at existere
der efter, fordi det er Nonsens. Men saa er det Hyklerie, thi
det at prædike skal just staae i det nærmeste Forhold til
det at existere.










Dersom Christus
havde sagt »saaledessagt: saaledes har jeg nu levet og lidt, Sligt har I ikke
at befatte Eder med, I skulle blot holde Eder til mig og saa lade
Alt være godt« – og saa En vildesige  nei det vil jeg ikke
lade mig nøie med, jeg vil stræbe at ligne ΧstumChristum: saa
var det Anmasselse; og dette er omtrent Mynsters Theologie. Men
forbarmende Gud her er jo netop det Christelige udeladt, thi det
er jo just ΧstusChristus der formaner og opmuntrer, ja der byder og
befaler at ligne ham. Hvad er ΧstdChristendom? Det er Læren om
og Veiledning til at ligne ΧstusChristus. Det er som oftest Sviig dette
med at holde sig til ΧstusChristus, og saa være glad ɔ:det vil sige være
glad i ganske andre Categorier. O, idel, idel Bedrag, hvor man
vender sig.












Blosiusp.paginaside
407. 





Totius perfectionis verissima regula hæc est:
esto humilis, et ubicunque te ipsum inveneris, te ipsum relinque.

















O, at jeg dog
over al denne Vigtighed med at lide for en god Sag, at udlees
og forhaanes (i hvilket Forhold jeg vistnok mskligmenneskelig talt har
himmelraabende Ret, og hvad der med Guds Hjælp ogsaa skal blive
til Gavn for den gode Sag) ikke glemmer det langt Vigtigere: hvad
jeg personligt forbrød. Ogsaa derfor har jeg saa ogsaa ofte
ønsket, at trække mig tilbage, for at finde en mere passende
Situation for Angerens Inderlighed. Det har været mit Ønske
oprindeligt. Men en præstelig Virksomhed er dog egl.egentlig hell.heller
ikke Situationen. Derfor bliver jeg paa den Plads, der dog er
mig anviist, men bedende Gud, at jeg for alt ikke maatte løbe
surr i det, forvexle hvad Ret jeg kan have imod MskeneMenneskene qua
Forfatter o: s: v:og saa videre, med hvad  Uret jeg har mod ham. Just fordi
jeg saa dybt har følt, hvad jeg for Gud er skyldig, og af den
Grund ingen Lyst har haft til at tjene Verdens Penge ell.eller dens
Ære og Anseelse, just derfor veedføler jeg jeg, at jeg efter mskligmenneskelig
Evne, har gjort min offentlige VirksomhedOpmærksom saa reen og saa uegennyttig,
som mulig, og just derfor veed jeg, hvor oprørende man her
gjør mig Uret. Men alt Dette vedkommer jo slet ikke mit Forhold
til Gud, uden forsaavidt jeg da ved at finde mig i Alt uden at
knye, med Taknemlighed tagende det af Guds Haand, vinder Naade
for ham.
















Ak, ja jeg
tilstaaer det, det beskæftigede mig meget og i megen Inderlighed,
at kjende ethvert fattigt Msk.Menneske som kjendte mig, at huske paa
at hilse ethvert Tjeneste-MskMenneske, som jeg havde det mindste
Forhold til, at huske, at sidste Gang jeg saae ham, havde han
været syg, og at spørge til ham. Jeg har aldrig i mit Liv,
ikke naar en Idee beskæftigede mig meest, havt saa travlt,
at jeg jo kunde have Tid til at staae stille, hvis et fattigt
Msk.Menneske taltetalet til mig. Er dette da en Forbrydelse. Jeg vilde
have skammet mig for Gud og bedrøvet min Sjel, hvis jeg var
bleven mig selv saa vigtig, at jeg maatte udtrykke, at »andre
MskerMennesker« ikke vare til for mig. Er da ikke disse andre MskerMennesker
til for Gud, og er det da ikke for ham  langt mere det
Fordrede, at jeg ikke indbildt bliver mig selv vigtig, men tilstaaer i
Gjerning, at Lydighed er Gud kjærere end Vædderens Fedme!
Var dette en Forbrydelse, siden jeg forhaanes
for det? Ja, det var uklogt, uklogt i den usle Kløgts Forstand.
Og nu den ringere Classe, som efterhaanden bliver
oplært til i mig at see en Hovmodig, som vil anmasse mig Noget
mod den. O, I Daarer, I kan let nok faae Stüvenfængere,
der stjæle Eders Penge ud af Lommen som Honorar for at de forvirre
Eders Begreber: men En, der virkelig elsker Eder finder I vanskeligere.
Man maa være meget ulykkelig, og meget tungsindig, ja man maa
vel næsten, naar man er Msk.Menneske, have en bekymret Samvittighed
til Hjælp for at elske Næsten, for at udholde alt Det, som
man derved udsætter sig for. – Men man mærker ikke, at de,
der leve skjult i Fornemhed, at de just foragte det ringe Msk.Menneske
















Min megen Gaaen
paa Gaden ansaae man een Gang for Forfængelighed, og var vred.
Man anede ikke, at jeg gjorde det for at svække Indtrykket
af mig. (det Majeutiske). Nu mærker man, at det at gaae meget
paa GadenSkaden berøver En al Anseelse: og saa bliver man vred paa
mig, at jeg ikke holder mere paa mig selv, at jeg ikke er fornem!O, I










Jeg kunde dog
aldrig ønske mig en anden Tid at leve paa. Saadan Menneskekundskab,
ell.eller Kundskab til Slægten som jeg erhverver lader sig ikke
opveie med Guld; og var just hvad jeg behøvede for at belyse
Χstd.Christendommen
















Det er dog
egl.egentlig ogsaa en feil Categorie m: H: t:med Hensyn til Antagelsen af
ΧstdChristendommen, naar Mynster (christelig forstaaet lidt for sundt
i Retning af det naturlige Msk.sMenneskes Sundhed) siger om dem, som
Christendom̄enChristendom gjør sørgmodige og ulykkelige: jeg veed dog
ikke hvorfor jeg skulde antage den Lære, naar jeg ikke har
Gavn af den. Thi Categorien er man skal antage ΧstdChristendommen,
enten den nu strax gjør En glad ell.eller sørgmodig. Det Mynsterske
kunde let føre til Analogier med Jobs Hustrues Raisonement:
vil Du endnu holde fast.
Men Mynster svinger overhovedetoverhovet altid meget for
tidlig af fra det Religieuse til Forretningslivet og Gjerningernes
Travlhed. Man mærker saa tydeligt paa Mynster, at der kun er
Søndag een Dag om Ugen – de andre Dage leves dog tildeels i
andre Kategorier. Just derfor er han stundom saa stærkt greben
om Søndagen, men han opdager slet ikke det Religieuses inderlige
Vanskeligheder til daglig Brug.
















Publikums Angerløshed.



Fremgangsmaaden er ganske simpel. Ved Hjælp
af en Anonym eller saadan En, som ikke rigtigt er Noget (det Ethiske
– Ansvaret) men saadan privat er saadan Digter en allerkjæreste
lille Fyr ell.eller Fætter (fEfor Exempel Forfatter af en Studenter-Comedie
for Studenter ɔ:det vil sige for hele Publikum) faaer Publikum sagt den
Ondskab og Bagvaskelse som det vil have sagt, derpaa overtager
det selv Skylden ell.eller at være Fader til hvad denne elskværdige
lille Protege har givet fra sig. Men at faae Ret mod Publikum
er en Umulighed, lige saa umuligt som at fange en Fjært. Publikum
er Nonsens. See dette  er Rets-Sikkerheden!










Man behandler
mig i Danmark som man i Engeland behandler en Statsminister, man
glemmer ganske Forskjellen: at saa Statsministeren er en høit ophøiet staaende Mand, hvem Staten lønner
brillant og lønner med alle dens Udmærkelser med Magten
og Herredømmet – og at jeg derimod er en Mag.Magister artium, der for
mine egne Penge gjør Nationen den Tjeneste at
forskaffe den en Forfatter, noget som den lille NationFatti ikke har
Raad til at have; at jeg hverken har Embede ell.eller Gage, ell.eller
Magt ell.eller Indflydelse, men er en privat Mand der omtrent skal
leve paa lige Vilkaar med enhver theol.theologisk Candidat – undtagen
i Henseende til at udskjeldes.
















Ussel Charakteerløshed.



Hr Hostrup skriver en Studenter-Comedie, naturligviis
med al mulig Hensynsløshed, benyttende al mulig Licents – det
vilde jo være ukameratlig af Nogennogen at have noget derimod! Godt.
Men maa det saa ikke ogsaa vedblive at være en Studenter-Comedie
ɔ:det vil sige for Studenter. Men hvad skeer Stykket reiser hele Landet
rundt, opføres endeligen paa det kgl. Theater – og nu, som
jeg seer idag af Flyve-Posten, i Norge, hvor man i Rigs-Tidenden
udenvidere kalder den Person, som skal være mig: Søren Kierkegaard.
Jeg betvivler ikke, at man for at  gjøre Stykket mere
interessant allerede paa Plakaten ligefrem har sat mit Navn.
See det er en Studenter-Comedie! Og den danske
Scene har altsaa været nedværdiget til at være Corsar!
Men hvor feigt det Hele. Enten lige fra det første
at Stykket kom udenfor Studenter-Foreningen mit Navn paa Plakaten
ell.eller hele den Figur bort.
Det er dog væmmeligt, hvor de Danske vanære
sig selv, og med al Iver bestræbe sig for, at Nabo-Folkene
maa blive Vidne til vor Skjændsel.
















Det er ypperligt
sagt af Augustinus: Gud har vistnok lovet Dig Tilgivelse – men
han har ikke lovet Dig den næste Dag.










Det at »Flyveposten«
nu florerer med en lige saa stor Subscription som nogensinde »Corsaren«
er dog forsaavidt godt, at det beviser hvad det havde at betyde
at Corsaren var saa overmaade vittig hvilket bevistes af, at den
havde saa mange Subscribenter. Nei, Sagen er denne deels er Tiden
demoraliseret, og deels kommer der bestandigt og er der kommen
en Masse MskerMennesker til at læse Blade, som ikke før have
læst.
















Det har aldrig
været og er ikke en christelig Reformation, der vender sig
mod Øvrigheden, som var saa Alt godt; det er altfor verdslig
en Bevægelse. Nei det Christelige er at vende sig mod Mængden,
thi det Christelige er, at ethvert Msk.Menneske maa reformeres, og
især da den ugudeligste af alle uchristelige Categorier styrtes:
Mængden, Publikum.Publikum, Nonsens.










Den rædsomste
Collision



vilde være at tænke sig fEfor Exempel en Fugl, en Svale forelsket
i en Pige. Svalen vilde nemlig kunne kjende Pigen (i hendes
Forskjel fra enhver Anden) men Pigen kunde ikke kjende Svalen, 
ikke fra een eneste af de 100,000 Svaler. Tænk dens Qvalqval naar
den ved sin Ankomst om Foraaret sagde »det er mig« og Pigen svarede
»jeg kan ikke kjende Dig«.kjende«,
Svalen har nemlig ingen Individualitet. Man seer
heraf, at en Individualitet er Forudsætning for at elske, denne
Udsondringens Forskjel. Deraf kommer det, at de fleste MskerMennesker
ikke kunne i Sandhed elske, fordi deres
Individualitets Forskjel er for ubetydelig.
Jo mere Individualitets-Forskjel, jo mere udpræget
Individualitet, desto flerem Kjender er
det, desto  mere at kjende.
I denne langt dybere Forstand sees saa Betydning
af det Hebraiske at kjende sin Hustrue, hvad er sagt om Genus-Forskjellen,
men det Samme gjælder langt dybere om det SjæleligeAanden, om
Individualitetens Prægethed.










... Du klager
over Din megen Lidelse. Men betænk engang dette. Sæt der
gik et Msk.Menneske om iblandt os, som sagde jeg veed nok Trøsten,
men Ulykken er, at jeg aldrig kan komme til at anvende mit Lægemiddel.
Thi naar MskeneMenneskene sende Bud efter mig, saa forvisser jeg mig
i Reglen let om, at Sagen ikke er saa farlig – ja, og dette er
just Knuden, at Lægemidlet som jeg bruger er i sig selv langt
 smerteligere og
qvalfuldere end deres Smule Lidelse. Eller tænktænkt Dig et MskMenneske, der gik omkring og trøstede MskMenneskene, og
som sagde: jeg maa da lade som var jeg glad og fornøiet og
altid baade havde dandset og dandsede paa Roser; thi faae Msk.Menneskene
en Formodning blot om, hvad Den maa lide, der netop ved at lide
saaledes sættes istand til at trøste: saa vilde de fortvivle.




a

Eller tænk Dig, at det Msk.Menneske som gik
omkring og trøstede Andre sagde ved sig selv »hvor dybtdybt Saaret nager og hvor gabende
det Saar er som jeg bærer skjult, hvorledes for mig hvert Ønske
for Fremtiden jordisk forstaaet er tilintetgjort det veed jeg
nok selv, og derfor er det mig dog stundom næsten en Modbydelighed
at trøste Andre. Thi i Farens – og i Smertens Øieblik saa
gribe de efter Trøsten, det seer ud som forstode vi to hinanden
– o, men snart viser det sig at deres Lidelse dog kun var øieblikkelig
de leve snart igjen i ganske andre Categorier. Men jeg bliver
syg og behøver Trøsten saa længe jeg lever. Vilde jeg
da tale ganske ud af mit Hjerte, da vilde jeg hvert Øieblik
være ligesom forraadt – thi de forvinde snart deres Lidelse,
og blive verdsligt ganske karske igjen – jeg aldrig.«











Forunderligt.
Den Kategorie: »for Dig« (Subjektiviteten, Inderligheden), hvormed
Enten – Eller sluttede (kun den Sandhed, der opbygger, er Sandhed
for Dig) er just Luthers. Jeg har aldrig egl.egentlig  læst Noget
af Luther. Men nu jeg slaaer hans Postil op, – strax i Evangeliet
paa 1ste Søndag i Advent er det han siger »for Dig«,
det er derpaa det kommer an. (cfrconferjævnfør 2det Blad 1ste Spalte, og 1ste Blad
4de Spalte).










Naar det i
Forhold til at meddele Noget, saadan uden videre er givet hvad det er at meddele, naar dette følger saa ganske
af sig selv, at der ikke skal spildes eet eneste Øieblik paa
at tale derom, ja at det er af den Sort Forudsætninger som
end ikke behøve at nævnes: saa gaaer det let nok som Fod
i Hose med at meddele, hvis man har Noget at meddele. Men naar
en Forfatter har et eiendommeligt Begreb om hvad Meddelelse er,
naar maaskee just hele hans Eiendommelighed, hans historiske Betydnings
Realitet er concentreret heri: ja saa har det lange Udsigter –  o, Skole for Taalmodighed. Inden der kan være Tale om at forstaae
Noget af det han har meddeelt, maa man først forstaae ham i
hans eiendommelige Meddelelsens Dialektik, og i Alt hvad man forstaaer
forstaaeforstaaer denne med. Og denne hans eiend. Meddelelsens-Dialektik
kan han jo dog ikke meddele i den traditionelle Meddelelsens Dialektik.
Det vilde Tiden rigtignok fordre af ham, som naturligt da det
er Nonsens. O, lange Udsigter til at blive forstaaet, o Skole
for Taalmodighed. Og jo mere et Msk.Menneske forstaaer sig selv i
hvad han forstaaer desto lettere opdager han, at han ikke bliver
forstaaet – kun MskerMennesker som selv slet Intet forstaae kan det
lykkes med det Sandsebedrag at troe sig forstaaet af Alle. O,
Veemod at have forstaaet noget Sandt – og saa at see sig kun misforstaaet.
O, Veemod – thi hvad er Ironie i Inderlighedens Hemmelighed Andet
end  Veemod. Det Veemodige er at være ene om at have forstaaet
noget Sandt, og saasnart man er i Selskab med Andre, med de Misforstaaende
er dette Veemodige det Ironiske.













Text til en
Brudevielse




Ordspr: 5, 18.19.










Som Overtroen
af et Barns Hjerteblod tilberedte Tryllemidlet: saaledes tilberedes
i et dybt men skjult lidende MskesMenneskes inderlige Qval Lægedommen
for Andres Smerte. En saadan trøster Andre, og selv om han
ikke paa anden Maade trøstedes, han har dog den
Trøst at trøste Andre.



















cfr.conferjævnfør Journalen
NB2 p.paginaside 33 off.og flere følgende, ppaginaside 160 o: ff.og flere følgende









Hvorledes varg det dog muligt, at Jesus Christus kunde blive korsfæstet.







Der var engang en Mand, ham havde som Barn Forældrene
fromt indprentet Troen paa Jesum ΧstumChristum – da han var bleven
Ældre kunde han mindre ogslet ikke mindre forstaae det. »Thi« sagde
han »dette begriber jeg vel, at han varaf villig til at offre Livet
for Sandheden, og at Han, hvis han offrede Livet, offrede det
for Sandheden. Men det jeg ikke begriber er, at Han, som var Kjerlighed,
ikke af Kjerlighed til MskeneMenneskene forhindrede Msk.Menneskene
i at begaae  den største af alle Forbrydelser: at slaae ham
ihjel.



Sagen er: Christus er ikke Kjerlighed, og allermindst
i mskligmenneskelig Forstand, han var Sandheden, Sandheden absolut,
derfor kunde han ikke blot ikke forsvare, men han maatte (og det Modsatte
havde været ikke til at forsvare, som Svaghed) lade MskeneMenneskene
blive skyldige i hans Død, ɔ:det vil sige gjøre Sandheden aabenbar
indtil det Yderste.




a

Bogen bliver pseudonym











2den Juledag.



Thema: Guds Rige er ikke af denne Verden.



2den Juledag (Stephanus) indeholder den nærmere
Forklaring til første Juledag, i hvilken Forstand ΧstusChristus
blev født – for at det naturlige Msk.Menneske skal døe.
Man har i den saakaldte ΧsthedChristenhed gjort Julefesten
til den store Fest. Dette er aldeles usandt, var hell.heller ei Tilfældet
i den ældste Kirke. Man forvexler det at være Barn og det
at være ΧstenChristen – det er denne usalige Sentimentalitet med
Pebernødderne og Julebarnet.
»De saaesaae«Stephanus Ansigt som en Engels Ansigt«.
MskligMenneskelig forstaaet tale vi om, at Barnet seer ud som en Engel,
men christelig er en Døende det.det at Døe
At døe er at fødes
















Det er dog
af alle rædsomsterædsomme
Modsætninger den rædsomste,rædsomste: da der raabtes leve Barrabas! Saa langt var Christus fra at faae Ret
i Verden. Analogier fattes ikke. Man pleier mere at gjøre
opmærksom paa Analogien »korsfæst ham« – jeg skal dog engang
fremhæve Analogien  »leve Barrabas«.










Naar jeg engang
skal til at udgive Taler om Forsoningen, bliver det bedst at benævne
dem

»Kjerlighedens Gjerning.«

















Christend.Christendommen
forudsætter egl.egentlig hos TilhørerenMskMenneske
førend der kan være Tale om at høre dens Lære, at han er kommen saa vidt i Høimodighed
og i Aandens Magt over det Verdslige, at alt Dette om Armod, uagtet
han selv er fattig, om Sygdom, uagtet han selv er syg, om Fornedrelse
og Forhaanelse og Forfølgelse og Forurettelse o: s: v:og saa videre ikke
beskæftiger ham stort: og saa forkynder Χstd.Christendommen »Syndernes
Forladelse.« Det er Χstd.Christendommen forudsætter, at et Msk.Menneske
er kommen saavidt, at han kun har een Sorg Sorg over sine Synder
– og saa forkynder den Forsoningen. Tænd saa Lygten og gaae
om i hele ΧsthedenChristenheden og see om Du finder 10 saadanne MskerMennesker,
der virkelig kun have een Sorg, Sorg over Synden! Og om Søndagen siger
 Biskop Mynster: hvorjeg har kun saare
sjeldent Den, som ret forstaaer,
at Synden er Menneskets Fordærvelse – og om Mandagen lader
han som var Alt i sin Orden med at hele Landet er christent.










Naar Sommerfuglen
afdøer fra Puppen – og faaer Vingerne:Vingerne, alt Det, den taber,
Svøbet, det er Intet, den taber Intet.










... Da han
(Stephanus) havde sagt dette, sov han hen – Skulde man ikke ogsaa
sagtens kunne sove, naar man har bedet for sine Fjender.










a

Man siger til et Barn, at det
skal sige Noget (fEfor Exempel et Fadervor) saa falder det strax i
Søvn: o, men for
Den, der uskyldigt blev forfulgt, mishandlet, tilsidst dømt
fra Livet, er der i det sidste Øieblik kun eet at sige »Fader
tilgiv dem« – saa sover han nok hen.











.... Altsaa
Han blev bespottet, bespyttet, korsfæstet – saa dybt fornedret.
Og dog der er endnu et lille Træk, som maaskee allerstærkest
og rædsomst betegner Fornedrelsen. Du kjender det muligen ikke,
Du har aldrig hørt det omtale, ell.eller Du har hørt det saaat tidt – at Du dog ikke kjender det. See, der var en berygtet Stratenrøver
Barrabas – ham fordrede Folket frigivet. Ikke sandt Modsætninger
belyse hinanden: ΧstusChristus og Barrabas – ja og Modsætningerne:
korsfæst – han leve!










Et godt Exempel
paa den Modsigelse der er det Comiskes. En Præst, som bruger
Manuscript paa Prædikestolen men snyder – just i det Øieblik
han i dristig opadvendt Stilling siger disse Ord »Sjelen svinger
sig« just i det Samme opdager han, at han ikke har faaet seet
langt nok i Papiret til at gjøre et saa stort Sving – og maa
nu see i Papiret.










See derfor
læres Intet af Historien. De herlige fra svunden Tid staae
i Glorie selv Forfølgelse og Deslige tager sig godt ud, en
nærmere Opfattelse meddeles ikke. Og saa løber en Yngling
hen og misforstaaer, indtil han selv sidder i det for Alvor. Dog saaledes  maa det være, ell.ellers lærte Ynglingen ikke primitivt
det Gode og Sande.















NB.
Nota Bene







Det der behøves er en ny theol.theologisk Vaabenlære
– nye Greb – ved Hjælp af Dobbelt-Dialektiken. Det er en Ynk
at see paa den orthodoxe Theologie i disse Tider, den holder paa
Vaabnene (og troersee det er Forsvars-Vaaben i stedenfor Angrebs-Vaaben),
den holder paa dem, som hvis En holdt en Stok ved
Dupskoen og overrakte  den til Angriberen – for at han kundesla slaae
ham med den. Jean Paul gjør etsteds det Forslag at give Borgervæbningen
en Stok i Haanden til at forsvare sig med (thi Geværet forstaae
de ikke at bruge, det kan kun Fjenden tage fra dem): saaledes
med Theologien i vor Tid, den har blot Virtuositet i at lide Nederlag.










Man har virkelig
arbeidet herhjemme for om muligt at faae det Spørgsmaal om
min Betydning og Virksomhed som Tænker afgjort paa en dog vistnok
uphilosophisk Maade: af Pøbelen – med Næverne. 















»Den Enkelte« 








Et Vink.






»Den Enkelte« er den Kategorie, gjennem hvilken,
i religieus Henseende, Tiden, Historien, Slægten skal. Og han,
der stod ogved faldt ved Termopylæ, var ikke saaledes sikkret
som jeg er det, der staaer ved denne Snævring »den Enkelte«.
Han skulde nemlig forhindre Skarerne fra at trænge igjennem
hiin Snævring, trængte de igjennem, havde han tabt: min
Opgave er, idetmindste ved første Øiekast langt lettere,
langt mindre udsættende mig for den Fare at blive nedtraadt,
da den er, som ringe Tjener om muligt at være Skarerne behjælpelig
i at trænge gjennem denne Snævring »den Enkelte«, gjennem
hvilken dog, vel at mærke, i al Evighed Ingen trænger uden
ved at blive »den Enkelte«. Og dog, ja, om jeg skulde forlange
en Indskrift paa min Grav, jeg forlanger ingen anden end »hiin
Enkelte« – er den end nu ikke forstaaet, sandeligen den vil blive
det. Med den Kategorie »den Enkelte« tog jeg i sin Tid, da Alt
her hjemme var System og System, polemisk Sigte paa Systemet:
nu nævnes Systemet aldrig mere. Til den Kategorie er min mulige
historiske Betydning ubetinget knyttet. Mine Skrifter ville
maaskee snart være glemte, som mangen anden Forfatters. MenForfatters; men
var denne Kategorie rigtig, var Det med denne Kategorie i sin
Orden, saae jeg her rigtigt, forstod jeg rigtigt, at dette var
min, om end ingenlunde lystelige, eller magelige eller taknemlige
Opgave, forundtes dette mig, om end i inderlige Lidelser, som
de vistnok sjeldent opleves, om end i udvortes Opoffrelser, hvilke
der ikke alle Dage er et MskMenneske, der er villig til at gjøre:
saa staaer jeg, og mine Skrifter med mig.



»Den Enkelte«; med denne Kategorie staaer og falder
ΧstdommensChristendommens Sag, efterat Verdens-Udviklingen er naaet saa
vidt i Reflexion, som den er. Uden denne Kategorie har Pantheismen
ubetinget seiret. Der vil derfor vistnok komme dem, som vide ganske
anderledes dialektisk at stramme denne Kategorie (de have heller
ikke haft Arbeidet med at faae den frem); men Kategorien »den
Enkelte« er og bliver Ankeret, der kan holde igjen mod pantheistisk
Forvirring, er og bliver Vægten, der kan lægges paa, kun at de, der
skulle arbeide ved denne Kategorie (i Spillet – eller med at anbringe
Vægten) maae være mere og mere  dialektiske i Forhold til
som Forvirringen er større og større. I Forhold til ethvert
MskMenneske, som jeg kan faae ind under denne Kategorie »den Enkelte«,
forpligter jeg mig, at gjøre ham til Christen, eller, da jo
dog det ene Msk.Menneske ikke kan gjøre dette for det andet, jeg
indestaaer ham for, at han skal blive det. Som »den Enkelte« er
han ene, ene i den hele Verden, ene – ligeoverfor Gud: saa gaaer
det nok med at lystre. Al Tvivl har tilsidst sit Tilhold i det
Timelighedens Sandsebedrag, at man saadan er nogle Stykker, eller
saadan hele Mskheden, der tilsidst saadan kan imponere Gud
(som »Folket« imponerer Kongen og 
»Publikum« Conferentsraader)
og selv være Christus. Pantheismen er et optisk Bedrag, et
af TimelighedensH Taagereller af dens Reflex dannet Dunstbillede eller et af dens Reflex
dannet Luftsyn, der skal være det Evige. Men Sagen er, doceres
kan denne Kategorie ikke; det er en Kunst at bruge den, en ethisk
Opgave og en Kunst, en Kunst, hvis Udøvelse altid er farlig
og til sine Tider maaskee kunde kræve Operateurens Liv. Thi
hvad der gudd.guddommelig forstaaet er det Høieste, det vil den
selvraadige Slægt og de Forvirredes Skarer ansee som Majestæts-Forbrydelse
mod »Slægten« »Mængden« »Publikum« o: s: v:og saa videre.
Den Enkelte; denne Kategorie er kun een Gang før
(dens første Gang) brugt afgjørende dialektisk, af Socrates
for at opløse Hedenskabet. I ChristenhedenChristend vil
den lige omvendt anden Gang blive at bruge – for
at gjøre MskeneMenneskene (de Christne) til Christne. Det er ikke Missionairens Kategorie
i Forhold til Hedninge, som han forkynder Χstd.Christendommen, men
det er Missionairens Kategorie i selve Christenheden, for at inderliggjøre
det at være og at blive Christen.b




a

er og bliver Nyseroden, der kan gjøre Folk ædrue


b
Naar han, Missionairen,
kommer, han vil bruge denne Kategorie. Thi dersom Tiden venter
en Heros, venter den forgjeves, der vil snarere komme Den, som
i guddl. Svaghed vil lære MskeneMenneskene Lydighed – derved,
at de i ugudeligt Oprør slaae ham ihjel, ham, den mod Gud Lydige.